Retræteophold

Træk dig tilbage og nyd stilheden på første klasse

Retræte betyder at trække sig tilbage. En retræte er nogle dage i stilhed, hvor man trækker sig tilbage fra hverdagen for at give sig selv tid og ro til at overveje de dybere aspekter i livet eller arbejde i fred med et vigtigt projekt. Det er lettest at gøre, når man har hverdagen lidt på afstand, f.eks. som når man tilbringer nogle dage under andre former og i andre omgivelser. Derfor tilbyder Sindsro retræteophold i vores retræte pavilloner eller i dejlige enkeltværelser

På et Sindsro retræte bestemmer du helt selv hvad du skal bruge tiden og stilheden til. Du kan få din egen opvarmede træhytte i vores park hvor du kan arbejde, meditere eller tænke i fred. Her får du 5 gange om dagen bragt lækre måltider, te og mellemmåltider leveret til døren. Hvis du har lyst eller brug for det kan du tilvælge Sindsro behandlinger eller at deltage i meditation. Det er også muligt at tage et retræteophold i et eneværelse værelsesfløjen.